Rammer for fællesskab på tekniske skoler vigtigt

Alkohol, Narkotika

Liselotte Ingholt, Betina Bang Sørensen & Vibeke Asmussen Frank
Publicerad 4 jan 2013

Ved forebyggelse af rusmiddelbrug på erhvervsuddannelser er det vigtigt at udvikle fællesskab mellem studerende og lærere. I en sammenhæng, hvor man ved, at sociale relationer spiller en stor rolle, må opmærksomheden rettes mod de organisatoriske rammer for de unges skoleliv. Det viser en interviewundersøgelse med unge på tekniske skolers erhvervsuddannelse.

En dansk erhvervsuddannelse varer ofte fra 3 til 4 år. Erhvervsuddannelser indledes med et grundforløb inden eleverne påbegynder praktikperioden. Interviewundersøgelsen omhandler udelukkende elever på grundforløb og omhandler de unges perspektiver på rusmidler, fællesskab og skoleforhold, herunder ophold på skolehjem.

Nogle unge bor på skolehjem, mens de uddanner sig på teknisk skole. Skolehjem er kostafdelinger der er etableret for elever, hvis daglige transport mellem hjemmet og skolen ville være uhensigtsmæssig lang.  Nogle af de interviewede elever fortæller om rusmiddelbrug som led i deres deltagelse i livet på skolehjemmet. Alle tekniske skoler og skolehjem har regler for brug af tobak og alkohol – og forbud mod rusmidler. På nogle af de interviewede unges skolehjem – men bestemt ikke på alle – deltager lærere eller andre medarbejdere ved afholdelse af torsdagsbar. Skolehjem kan være placeret som en del af den tekniske skole eller ligge kortere eller længere væk fra skolen.  De fysiske rammer kan have betydning for, hvilke muligheder lærere og andre medarbejdere har for at involvere sig i elevernes liv – også efter skoletid.


På introturen ryger Naja hash for første gang; det sker, da lærerne er gået i seng, og de unge sidder omkring bålet, spiller guitar og snakker. De unge, som Naja er sammen med omkring bålet, bliver også de unge, hun begynder at gå i byen med, og som hun får flere erfaringer med illegale rusmidler sammen med. Flere af disse unge bor på skolehjem og flokken begynder efter introturen at mødes på skolehjemmet og drikke øl eller ryge hash sammen. Senere begynder de også sammen at eksperimentere med ecstasy, amfetamin og kokain, fx ved private fester hos skolekammerater.

En af de interviewede unge, Naja, beretter om sine oplevelser


For de yngste elever på bare 15, 16, 17 år, der bor på skolehjem, har det betydning om lærere eller vejledere involverer sig i elevernes fremmøde. Det har fx betydning, hvis der er voksne, der påtager sig at vække unge, der har sovet over sig og ikke er mødt til undervisning. Flere af de interviewede unge giver også udtryk for, at det har betydning at have voksne som samtalepartnere – også hvad angår snak om mere hverdagsagtige emner end de faglige. En snak om ikkefaglige emner er en forudsætning for at lærere og vejledere kan få viden om problemer, der er under opsejling, fx problemer med manglende trivsel, pjæk eller et begyndende rusmiddelbrug.

Undersøgelsen viser, at det har betydning for de unges uddannelsesgennemførsel, om der er voksne, der interesserer sig for dem og hjælper dem til at blive engagerede i uddannelser, der interesserer dem. Dette kan fx være vejledere, der hjælper til afklarende forløb, hvor elever får mulighed for at foretage omvalg, hvis den uddannelse, de i første omgang er startet på, ikke er den rette.

I undersøgelsen konkluderes, at det er vigtigt at udvikle fællesskaber, der er mere end blot unges fællesskaber for sig, men også fællesskaber med lærere og vejledere. Både fysiske rammer og skolelivets organisering, herunder i særdeleshed etablering af betingelser der muliggør samvær med engagerede voksne, kan have betydning for at unge får fodfæste på erhvervsuddannelserne.

 

Liselotte Ingholt, Betina Bang Sørensen &
Vibeke Asmussen Frank

FacebookXLinkedInEmailPrint