Nyt nordisk overblik: Børn med migrantbaggrund lever oftere i relativ fattigdom

Den nye Nordic Status Report: Children and Youth at Risk of Poverty, udarbejdet af Nordisk Velfærdscenter, viser tydeligt, at børn med migrant- og flygtningebaggrund er blandt de mest udsatte grupper i Norden. Derfor er relativ børnefattigdom også et integrationsspørgsmål. Rapporten understreger, at “poverty risk is not just about money; it is also about participation and inclusion”, og netop deltagelse er afgørende for, at børn kan opleve sig som en del af samfundet.

Hvad betyder relativ fattigdom for børn?

Relativ fattigdom forstås som manglende adgang til de ressourcer, der skal til for at leve et liv, der anses som normalt i det samfund, man er en del af. Når medianindkomsten i et land stiger, stiger også grænsen for, hvad der betragtes som en acceptabel levestandard. EU’s mål for relativ fattigdom – at-risk-of-poverty-rate (AROP) – definerer personer med en indkomst under 60 procent af medianindkomsten som værende i risiko for fattigdom. For børn betyder dette ikke nødvendigvis, at de mangler mad eller tøj, men at deres muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, sociale fællesskaber og skoleliv kan være begrænsede. Rapporten beskriver, hvordan lav indkomst ofte oversættes til reduceret deltagelse og social eksklusion, hvilket kan påvirke både trivsel, læring og fremtidige muligheder.

Migrantbørn er særligt udsatte i Norden

Børn med migrant- og flygtningebaggrund er blandt de mest udsatte i de nordiske lande. Deres familier møder ofte sproglige og kulturelle barrierer, begrænset adgang til arbejdsmarkedet og i nogle tilfælde restriktioner i sociale ydelser. Forskningen viser entydigt, at migrantbørn har markant højere fattigdomsrater end børn med forældre født i Norden. Økonomiske nedgangstider rammer desuden migrantfamilier hårdere, fordi adgang til arbejdsmarkedet ofte er mere sårbar og langsommere at opnå, og fordi uddannelser fra hjemlandet ikke altid anerkendes. Samtidig varierer situationen betydeligt mellem migrantgrupper afhængigt af oprindelsesland, opholdstid og migrationstype. 

Figur 13 i rapporten illustrerer tydeligt denne ulighed. Figuren viser, at børn med forældre født i udlandet eller med udenlandsk statsborgerskab har en markant højere risiko for relativ fattigdom end børn med forældre født i det pågældende nordiske land. Dette gælder i alle fem nordiske lande, men forskellene er særligt store i Sverige, hvor børn med udenlandsk baggrund har en betydeligt højere fattigdomsrisiko end deres jævnaldrende. Island ligger generelt lavere, men viser samme mønster. Rapporten konkluderer, at “children with parents from foreign countries generally have higher at-risk-of-poverty rates compared to those with parents from the reporting country”, og udviklingen fra 2013 til 2023 viser, at forskellene er blevet mere markante over tid.

Rapporten anvender også EU’s samlede indikator AROPE (At Risk of Poverty or Social Exclusion), som kombinerer relativ indkomst, materiel og social deprivation samt lav arbejdsintensitet. Denne indikator identificerer de mest sårbare familier, og migrantfamilier er overrepræsenterede i alle tre dimensioner. Lav arbejdsintensitet er særligt udbredt blandt nyankomne familier. Når lav arbejdsintensitet kombineres med lavt uddannelsesniveau, stiger risikoen for social eksklusion markant, og dette rammer migrantbørn hårdt.

Fra risiko for eksklusion til virksomme indsatser

Rapporten peger samtidig på en række indsatser, der har dokumenteret effekt – særligt for børn i migrantfamilier. Højkvalitets dagtilbud (ECEC) er en af de mest veldokumenterede indsatser til at udligne sociale forskelle. Forskning viser, at børn i højkvalitets ECEC klarer sig bedre i skolen, har større sandsynlighed for at gennemføre ungdomsuddannelse og får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. Effekterne er særligt tydelige for børn fra lavindkomst- og minoritetsfamilier. I en nordisk kontekst er effekterne moderate, men fordelingsmæssigt klare. Et andet eksempel er den danske indsats Opgang til opgang, hvor en fast kontaktperson arbejder tæt på familier i udsatte boligområder og hjælper med koordinering mellem skole, sundhed og sociale tjenester, støtte i hverdagen og adgang til fritidsaktiviteter. Modellen bygger på relationer og kontinuitet – to elementer, som rapporten fremhæver som afgørende for at skabe varige forbedringer for udsatte børn og unge.

For Integration Norden er dette et centralt perspektiv. Integration handler ikke kun om sprog og beskæftigelse, men også om børns muligheder for at deltage i fællesskaber, trives og udvikle sig. Når børn vokser op i relativ fattigdom, påvirker det deres muligheder for at blive en del af samfundet – både nu og på længere sigt. Rapporten formulerer det klart: “Low income often translates into limited participation and reduced social inclusion.” Derfor er relativ børnefattigdom et integrationsspørgsmål, og derfor er det et område, hvor nordisk samarbejde kan styrke både børns fremtidsmuligheder og deres deltagelse i et levende demokrati – og dermed bidrage til mere resiliente nordiske samfund.

Alle udsagn og analyser i denne artikel bygger på den nye rapport Nordic Status Report: Children and Youth at Risk of Poverty samt på den forskningslitteratur, der gennemgås heri. Henvisninger til relevante studier, datakilder og uddybende beskrivelser kan findes i rapportens fulde version.