Rygning – en af de største trusler mod folkesundheden i Norden

Nordens Velfærdscenters nye publikation Rygeafvænning i Norden giver et overblik over, hvordan det går med udviklingen af rygning i den nordiske region, og giver samtidig et indblik i hvordan landenes arbejde med ryge- og tobaksafvænning er bygget op. Derudover er der også eksempler på nationale initiativer inden for ryge- og tobaksafvænning, som er afprøvet eller i gang i landene i den nordiske region.

Levetiden er 7-10 år kortere for rygere

– En ryger lever i gennemsnit 7-10 år kortere end en ikke-ryger, og oplever ofte at have et forringet helbred, som kan være årsag til tab af gode leveår. Rygning er også den største enkeltårsag til flere kræftformer, eksempelvis lungekræft og andre sygdomme som KOL (rygerlunger), diabetes og hjertekarsygdomme, fortæller projektleder Nadja Frederiksen.

Grønland er det område i den nordiske region med den højeste andel af rygere. 60 procent af den grønlandske befolkning over 18 år ryger. Færøerne kommer på anden pladsen med 27 procent, efterfulgt af Finland med 23 procent, Danmark med 22 procent, Norge med 19 procent, Åland med 17 procent, Island med 15 procent og Sverige med 14 procent

Færre ryger – men udviklingen går ikke lige så hurtigt som før

Andelen af daglige rygere i de nordiske lande er igennem de seneste 50 år faldet markant. Tendensen er stadig for nedadgående, men udviklingen foregår i et meget lavere tempo, end den tidligere har gjort.

-Det er bekymrende for folkesundheden, at faldet i tobaksrygning generelt i de nordiske lande er mindre end hvad den tidligere har været, samtidig med at man ser en stigning i andre former for tobaksbrug og e-cigaretter. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på de nødvendige strukturelle tiltag og indsatser, så vi kan fastholde udviklingen og fortsat gå en fremtid i møde med færre rygere, siger projektleder Nadja Frederiksen

Det koster penge at få folk til at stoppe med at ryge

Verdenssundhedsorganisationen, WHO anbefaler som minimum tre rygeafvænningsinterventioner som en del af et omfattende tobakskontrolprogram, og Frederiksen fortæller at de nordiske lande mere eller mindre lever op til disse anbefalinger. Anbefalingerne er rådgivning om rygeafvænning i den primære sundhedssektor, en national stoplinje med gratis telefonrådgivning om rygeafvænning og tilbud om farmakologiske hjælpemidler, som minimum nikotinerstatningsprodukter.

– Det koster penge at få folk til at stoppe med at ryge, men det har også store omkostninger ikke at gøre noget. Derfor er investeringer i tilbud om rygeafvænning vigtige i kampen mod tobak, uanset på hvilket niveau de foregå, siger Frederiksen.