Unges brug af nikotinprodukter – et stigende problem

Cigaretforbruget er faldet, både i Norden og globalt, men samtidig er der observeret en stigende brug af andre nikotinholdige produkter, såsom e-cigaretter af forskellige typer og nikotinposer. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol og EU’s tobaksproduktdirektiv har været med til at guide lovgivningen på tobaksområdet, hvilket har bidraget til faldet i cigaretforbruget. Med de nyere nikotinprodukter ser det dog anderledes ud. Produkterne er forholdsvis nye på markedet, kan opfattes som harmløse på grund af fraværet af tobak, og tilgængeligheden af dem er voksende. Lovgivningen på området varierer mellem de nordiske lande, hvilket blandt andet kan skyldes manglen på internationale rammer, som dem man har for traditionelle tobaksprodukter.

Særligt e-cigaretter har fanget pigerne  

Det har længe været kendt, at nikotin er et giftigt og stærkt afhængighedsskabende stof. Det findes naturligt i tobak og dermed i cigaretter og andre tobaksprodukter. Nikotin kan også fremstilles syntetisk, hvilket forekommer i flere nye nikotinprodukter uden tobak. Disse produkter appellerer særligt til børn og unge, blandt andet på grund af deres udformning, farver og smagsvarianter. Brugen af nikotinprodukter kan forstyrre hjernens udvikling hos unge og udgør en trussel for både den enkeltes sundhed og folkesundheden generelt.

I perioden 2018-2024 er særligt e-cigaretternes popularitet vokset markant, og i Norden fører pigerne i statistikken. Den markante stigning begynder i 2021, hvor engangs-e-cigaretter, også kaldet vapes og puffbars, for alvor introduceres. Brugen af orale nikotinprodukter, som for eksempel nikotinposer, er mest udbredt blandt drengene, men i samme periode ses den største relative stigning i brugen blandt pigerne.

Det er derfor relevant at have særligt fokus på årsagerne til den øgede popularitet af nye nikotinprodukter blandt piger, så man kan tilrettelægge relevante og målrettede forebyggende indsatser.

I alle nordiske lande er der en aldersgrænse på 18 år for køb af e-cigaretter og orale nikotinprodukter, men data viser, at også unge under 18 år anvender produkterne. 

Lovgivning er med til at forebygge

De unges brug af nye nikotinprodukter er i en bekymrende udvikling, og det er noget, der optager de nordiske lande. Siden Nordens Velfærdscenters rapport udkom i marts 2025, er der sket ændringer og opdateringer på lovgivningsområdet i flere af landene.

I Finland har man vedtaget ændringer til tobaksloven (549/2016), så den også omfatter flere regler for nikotinposer og andre røgfri nikotinprodukter. Loven trådte i kraft den 1. august 2025. Med ændringerne til loven er det for eksempel nu forbudt at anvende røgfri nikotinprodukter i børnehaver og skoler. Det er også forbudt for mindreårige at besidde nikotinfri e-cigaretter (vapes), og ved at forbyde besiddelsen har skolerne mulighed for at gribe ind. Der er også sket ændringer vedrører reglerne for karakteristiske smage i røgfri nikotinprodukter, herunder nikotinposer. Hvor området tidligere ikke var reguleret, bliver det nu kun lovligt at sælge produkter med karakteristisk smag af mentol, mint og tobak.

Den 1. juli 2025 trådte ny lovgivning i kraft i Danmark for nikotinprodukter, tobakssurrogater og en række tobaksvarer. Bland andet indføres et forbud mod smagsstoffer med karakteristisk aroma, med undtagelse af tobak og mentol, i tobakssurrogater, herunder nikotinposer. Der indføres også krav om neutral emballage for tobakssurrogater, hvilket betyder, at produkterne ikke længere må have logoer eller særlige farver.

Regulativer som disse er med til at gøre produkterne mindre attraktive for unge og er et vigtigt skridt i den rigtige retning, når det gælder om at forebygge, at flere unge begynder at bruge nikotinprodukter. En af de afsluttende bemærkninger i rapporten understreger netop vigtigheden af at fastholde det strategiske politiske fokus på området, ikke kun nationalt, men også gennem tværnationalt samarbejde, som for eksempel inden for det nordiske samarbejde.

Artiklen er skrevet af Nadja Frederiksen, projektleder og editor for rapporten.