”På plejehjem modvirkes ensomhed og skadelige alkoholvaner”
Kansanterveys
11 tammi 2019
Som i så mange andre lande, bliver der også flere og flere ældre (over 65 år) i Danmark. Udover at folk bliver ældre, ser man også en forandring i den måde folk lever på, eksempelvis i deres forbrug af alkohol. Flere ældre har i dag et alkoholforbrug, som ligger over det som Sundhedsstyrelsen i Danmark betegner som et alkoholforbrug med en høj risiko for at blive syg.
Medlemmernes faglighed kommer på prøve
I 2012 gennemførte fagforbundet FOA en undersøgelse blandt et medlemspanel, som havde oplyst at de arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter. Undersøgelsen omhandlede arbejdet i ældreplejen med borgere med et højt alkoholproblem. I omkring halvdelen af besvarelserne i undersøgelsen, blev der svaret ja til at medlemmerne oplever borgere med et alkoholforbrug, som vurderes for højt, i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De fleste af disse observationer kommer fra medlemmer i hjemmeplejen.
Flere af de medvirkende medlemmer giver også udtryk for at deres faglighed kommer på prøve i samarbejdet med de alkoholiserede borgere, da det blandt andet vanskeliggør kommunikationen. Et medlem fra hjemmeplejen beskriver det endvidere som trist fordi de ældre ofte føler sig ensomme, og der er ikke tid til at få en god snak. Der kommer også ofte mange forskellige hjælpere, og det er ikke alle der er lige gode til at arbejde med ældre med alkoholproblemer. Derfor vil det være en god ide med flere kurser til de ansatte, mere tid hos borgerne og at man har den samme borger i længere tid.
Nogle af de ting som belyses i FOA’s undersøgelse, minder om nogle af de oplevelser som social- og sundhedsassistent, Christina Lysholm Christensen har haft igennem sit arbejde i ældreplejen i Middelfart Kommune, hvoraf de senestes seks år har været ved Skovgades plejehjem.
– Brugen af alkohol er generelt mere udbredt blandt folk der bor i eget hjem. Ældre der kommer på plejehjem i dag, er ofte meget dårligere og mere plejekrævende end hvad de tidligere var. Mange er skadet efter blodpropper, hjerneblødning eller anden skade, og så spørger de måske ikke til det glas vin de er vant til at drikke, fortæller Christensen.
Alkohol på plejehjem
Det er ikke forbudt at drikke alkohol på Skovgades plejehjem, og der findes heller ingen alkoholpolitik når det gælder beboerne, men man opfordrer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Man bliver som ældre ikke umyndiggjort fordi man flytter på plejehjem, og i egen lejlighed på plejehjemmet må beboerne gøre hvad de vil. I cafeen, i tilknytning til Skovgades plejehjem, er det også muligt at købe både øl og snaps i forbindelse med et måltid mad.
Der er beboere på Skovgades plejehjem som er skadet på grund af brug alkohol, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen som har et aktivt alkoholmisbrug eller et overforbrug af alkohol, men det har der tidligere været.
Christensen fortæller at hun har oplevet ældre med alkoholproblemer komme på aflastning på plejehjemmet, dengang det var en mulighed, fordi hjemmeplejen har givet op. For flere endte det også med en fast bopæl på plejehjemmet efterfølgende, men der er et forløb der skiller sig ud. Det drejer sig om en yngre borger med et sundhedsskadeligt alkoholforbrug, som først var i aflastning og efterfølgende flyttede ind på plejehjemmet. Borgeren fik det bedre og bedre under sin tid på plejehjemmet. Der kom styr på mad- og medicinindtag, og med den rette hjælp var der ikke længere det samme behov for at sidde og drikke.
Det endte med at borgeren igen kunne flytte i eget hus, men sådan går det langt fra hver gang.
Alkohol og ensomhed
– Alkohol hænger ofte sammen med ensomhed, og det tror jeg virkelig er et af de største problemer vi har i Danmark, siger Christensen og fortsætter, hvis du har haft et langt liv med misbrug, har du ødelagt mange ting – måske er der ikke nogen børn der vil se dig. Det kan være med til at gøre en endnu dårligere og give en depression oveni. På et plejehjem får du kontinuitet i forhold til mad og medicin samt noget socialt, og hos de beboere hvor der eventuelt er et alkoholproblem, bliver alkoholen nu indtaget under mere trygge rammer. Nogen ser til dig, selvom der ikke er mange hænder. Man får en døgnrytme.
For den ældre alkoholiserede, kan det at flytte på plejehjem altså være med til at mindske ensomhed og være med til at få mere struktur på hverdagen med hensyn til basale ting som hygiejne, mad og medicin.
Mangel på personaleressourcer
Men når det kommer til spørgsmålet om personalet er rustet til opgaven at håndtere beboere med alkoholproblemer er Christensen usikker.
– Jeg er i tvivl om vi er rustet til den opgave på et plejehjem. Det er svært at skaffe arbejdskraft og der er i perioder meget ufaglært personale. Hænder er jo hænder i en planlægning, men fagligheden er der jo ikke, og den er vigtig.
Derfor er det også svært at lave handleplaner vedrørende beboere med alkoholproblemer, for med et minimum af personaleressourcer og med faste medarbejdere som ofte bliver flyttet rundt mellem afdelingerne, bliver det svært at arbejde sammen som et team og gå i samme retning for at hjælpe disse beboere, med det det kræver af ekstra hjælp og støtte.
Christensen fortæller at hun gerne vil have mere viden indenfor dette område.
– Men mere viden i sig selv løser ikke problemet, når der mangler kvalificerede folk på gulvet til at gøre det vi rent faktisk skal gøre.
Christensen fortæller videre – der findes plejehjem til alkoholikere, men du kan ikke forvente at folk vil flytte. De vil gerne blive i egen by, tæt ved familie. Ellers vil jeg faktisk være fortaler for, at man kommer et sted hen hvor hjælpen er.
Profilplejehjemmet Solgården
Hjælpen den har man i Silkeborg Kommune. I efteråret 2017 åbnede de profilplejehjemmet Solgården med særlig fokus på ældre borgere med alkoholmisbrug. På Solgården må beboerne stadig gerne drikke alkohol, men de får samtidig den hjælp de har behov for, for at få mere struktur i deres hverdag. Solgården skal være med til at øge de ældres livskvalitet og fysiske sundhed ved at lade dem indgå i nye fællesskaber som blandt andet modvirker ensomhed. På Solgården har personalet allerede erfaringer med ældre, der lever med et alkoholmisbrug, men som en prioritet bliver der brugt ressourcer på at uddanne og opkvalificere medarbejderne ligesom personalenormeringen er forhøjet.
På Solgården bliver der taget fat om problemerne ved at leve med et alkoholmisbrug, som de også er blevet beskrevet i FOA’s undersøgelse og af Christina Christensen fra ældreplejen i Middelfart Kommune, samtidig med at man har de fornødne personaleressourcer.
Om andre kommuner vil følge efter Silkeborg Kommunes eksempel med Solgården, det må tiden vise, men faktum er, at der i dag er flere ældre med et højt alkoholforbrug.