Gå til indhold
Foto: Mostphotos

5 Medicinske og personlige oplysninger  

Medicinske og personlige oplysninger danner et vigtigt grundlag for den funktionelle udredning. Oplysningerne kan bruges både som forberedelse og som en struktureret huskeliste i udredningsprocessen.  
Al håndtering af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, hvor information opbevares på en sikker og forsvarlig måde.

5.1. Samtykke  

Indhentning af medicinske og personlige oplysninger forudsætter informeret samtykke fra personen selv eller værge. Det samme gælder anvendelse og opbevaring af lyd- og billedoptagelser. Fagpersonen, der udreder, har ansvar for at sætte sig ind i gældende regler i eget land, før udredningen gennemføres.  

5.2 Sagsinformation  

Sagsnummer (hvis aktuelt):  
 
Angiv personens boligsituation og daglige virke:  
 
Sagen er indmeldt af/Henvender:  
 
Kontakthistorik (hvornår blev sagen henvist?):  
 
Navn på den tilknyttede læge:  
 
Hvem har været involveret i udredningen? (personen selv / forældre / omsorgspersoner / værge / pårørende):  
 
Er samtykke indhentet?  
- Indhentning af medicinske oplysninger  
- Video- og lydoptagelser i forbindelse med udredningsprocessen  
- Opbevaring af video- og lydoptagelser  
Sæt kryds ved gældende samtykker:  
◯ 
◯ 
◯ 
Følgende optegnelser/dokumenter er dokumenteret:  
- Hørelsespapirer – udtalelse, journal  
- Synspapirer – udtalelse, journal  
- MR-undersøgelser  
- Udtalelser fra neuropsykolog  
- Eventuelle udredninger, observationer eller andre relevante observationer fra synskonsulenter, audiologopæder, døvblindekonsulenter, fysioterapeuter, psykologer osv. samt observationer fra nærpersoner  
- Eventuel medicinering og hvordan den kan påvirke personens funktionsevne  
- Kort status om personens livshistorie og aktuelle situation (f.eks. statusplan)  


5.3 Medicinsk information  

5.3.1 Diagnostik  
Her beskrives medicinske diagnoser og deres funktionelle konsekvenser (for eksempel ved skelen indsnævres synsfeltet og evnen til at se dybdesyn påvirkes, hvilket kan føre til motorisk usikkerhed og klodsethed).  
For hver diagnose kan det være nyttigt at notere:  
  • Er diagnosen baseret på kliniske fund eller genetiske tests?  
  • Hvornår blev diagnosen stillet?  
  • Hvem stillede diagnosen?  
Bemærk: Medicinske journaler skal indeholde de seneste oplysninger. Hvis der er behov for opdaterede eller nye undersøgelser, bør det diskuteres med den behandlende læge, om disse skal udføres. Epikrise skal være fra lægen og indeholde en kort beskrivelse af konklusionerne fra undersøgelsen, eventuel behandling og hvem der er ansvarlig for det videre behandlingsforløb. Dette kan også være neurolog, fysioterapeut, ergoterapeut eller andre specialister.
Hoveddiagnose (for eksempel CHARGE, præmaturitet osv.):  
 
Andre diagnoser:  
 
Syn:  
Er der stillet en medicinsk synsdiagnose? (Ja/Nej/Hvis ja, hvilken?)  
 
Hvornår blev den seneste synsundersøgelse udført ved en øjenlæge?  
 
Visus/synsskarphed:  
 
Optik:  
 
Synsfelt:  
 
Er der udført en synstest af en synskonsulent? (Ja/Nej/Hvis ja, hvilke?)  
 
Anvender personen briller, kontaktlinser eller andre synshjælpemidler (f.eks. lys osv.)? (Hvis ja, hvilke?/Hvis ja, hvor meget benytter personen brillerne?)  
□ Tilpasset program i pc, tablet, telefon  
□ Optiske hjælpemidler  
□ Forstørrende læse-TV  
□ Læsemaskine  
□ Tolk  
□ Andre hjælpemidler:   
Synsregister – er personen registreret? (gælder de lande, som har et synsregister)  
 
Hørelse:  
Er der stillet en medicinsk hørediagnose? (Ja/Nej/Hvis ja, hvilken?)  
 
Hvornår og hvor blev den seneste høretest udført?  
 
Hvilken type høretest? (Audiologiske tests som otoakustiske emissioner (OAE), rentoneaudiometri, legeaudiometri, observationsaudiometri, ASSR(Auditory Steady-State Response), ABR(Auditory Brainstem Response), tympanometri osv.)  
 
Har personen haft hyppige mellemørebetændelser i barndommen?  
 
Anvender personen høreapparat eller høretekniske hjælpemidler (f.eks. taleforstærker osv.)? (Hvis ja, hvilke?/Hvis ja, hvor meget benytter personen høreapparater?)  
□ Høreapparat – et/to  
□ CI – et/to  
□ Samtaleforstærker  
□ Streamer  
□ Tolk  
□ Andet:   
Kropslig-taktil sans  
Kropslig-taktil sensitivitet:

Kropslig-taktil sensitivitet er relateret til den reaktion, som opstår, når nogen er meget sensitive over for berøring eller det at berøre noget.  
 
Kropslig-taktil selektivitet:

Kropslig-taktil selektivitet bruges til at beskrive variationer i reaktioner, når personen benytter taktilsansen, eksempelvis at personen foretrækker eller undgår forskellige typer objekter eller materialer.  
 
Yderligere informationer
Fødselshistorik (for tidlig fødsel, problemer under graviditeten osv.):  
 
Sensoriske integrationsvanskeligheder:
Sansernes evne til at modtage samtidig information og interagere med hinanden. Eksempelvis, at man kun benytter én sans, når man retter opmærksomheden mod noget.  
 
Foreligger der mistanke om:  
  • Hjernebetinget synsnedsættelse (CVI)
  • Auditive processeringsvanskeligheder (APD)
 
Har personen motoriske udfordringer og/eller balanceproblemer? (ja/nej/ved ikke, hvis ja, på hvilken måde?)  
 
Er det kendt, at diagnosen forårsager sansenedsættelse i en af de to fjernsanser, eventuelt med mulighed for forværring i den anden sans? (Ja/Nej/Ved ikke)  
 
Er der behov for yderligere undersøgelser/udredninger? (Ja/Nej/Ved ikke, hvis ja, hvilke?)  
 

5.4 Observationsholdepunkter  

Når man skal vurdere, om observationsholdepunkterne er til stede, delvist til stede, ikke til stede eller ikke relevante, anvendes følgende retningslinjer:  
  • Til stede: Når du kan observere adfærden, som er knyttet til observationsholdepunktet. Her vurderes adfærden at være konsistent og kontinuerlig og ikke bestemt af den individuelle kontekst, personen befinder sig i.  
  • Delvist til stede: Når du i en vis grad kan observere adfærden i forbindelse med observationsholdepunktet. Dette betyder, at adfærden er situationsbestemt og kan observeres lejlighedsvis og i et vist omfang. I dette tilfælde kræver det, at miljøet er indrettet på en måde, som gør, at adfærden bliver synlig.  
  • Ikke til stede: Når du ikke kan observere den adfærd, som er knyttet til observationsholdepunktet.  
  • Ikke relevant (N/A: Not Applicable): Når observationsholdepunktet ikke er relevant på grund af individuelle faktorer som fysiske begrænsninger eller andre mere situationsbestemte faktorer.  

5.4.1 Kommunikation og samspil  

Kommunikation og samspil  
Til stede  
Delvist til stede  
Ikke til stede  
N/A  
Bemærkninger  
HØRELSE  
Reagerer personen på lyde fra omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Kan personen imitere lyd?  
 
 
 
 
 
Reagerer personen på sit navn?  
 
 
 
 
 
Indgår personen i turtagning baseret på lyd?  
 
 
 
 
 
Regulerer personen sin stemme i forhold til situationen?  
 
 
 
 
 
Indgår personen i samtaler på talesprog?  
 
 
 
 
SYN  
Kan personen rette sin visuelle opmærksomhed mod en anden person?  
 
 
 
 
Kan personen oprette øjenkontakt?  
 
 
 
 
 
Kan personen aflæse ansigtsudtryk?  
 
 
 
 
 
Kan personen bruge synet i sin kommunikation?  
 
 
 
 
 
Kan personen bruge synet til at kommunikere med andre på afstand?  
 
 
 
 
 
Er personen i stand til at bruge sit syn til at skifte opmærksomhed mellem sin partner og et objekt, som man har fælles opmærksomhed på?  
 
 
 
 
 
Kan personen aflæse kommunikation i normal belysning?  
 
 
 
 
 
KROPSLIG-TAKTILE SANS  
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at komme i kontakt med partner?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at følge andres initiativ?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at udtrykke sig?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans i turtagning (lytte- og talepositioner)?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at udforske en genstand sammen med partner, samtidig med at man kan se, at opmærksomheden også er rettet mod partner?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at indgå i samspil og kommunikere med andre? (flerpartssamtaler) (overhøre, tage initiativ, lytte)  
 
 
 
 
 
NOTER / VURDERING AF DET FUNKTIONELLE SAMSPIL MELLEM SANSERNE  
  
 
 

Observationsskema: Kommunikation og interaktion

Før observation – Grøn
Efter observation – Rød
KOMMUNIKATION OG INTERAKTION
Hørelse
Syn
Kroppslig-taktile sans
Observationspunkt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Til stede
Delvis til stede
Ikke til stede
N/A

5.4.2 Informationstilegnelse  

Informationstilegnelse  
Til stede  
Delvist til stede  
Ikke til stede  
N/A  
Bemærkninger  
HØRELSE  
Reagerer personen på lyde i omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Forholder personen sig aktivt til afstandslyde?  

 
 
 
 
 
Kan personen genkende nærpersoner ved hjælp af hørelsen?  

 
 
 
 
 
Genkender personen lyde, der opfattes som velkendte?  
 
 
 
 
 
Retter personen sin auditive opmærksomhed mod en person, der taler?  
 
 
 
 
 
SYN  
Reagerer personen på visuelle stimuli i synsfeltet, når vedkommende sidder stille?
 
 
 
 
 
Retter personen sig visuelt mod forskellige genstande, når de er placeret foran vedkommende?  
 
 
 
 
 
Genkender personen genstande og/eller personer, uden at de bevæger sig?  
 
 
 
 
 
Kan personen bruge blikket til at følge objekter/mennesker uden at bevæge hovedet?  
 
 
 
 
 
Genkender personen ansigter ved at bruge synet?  
 
 
 
 
 
Handler personen på baggrund af den visuelle information, der gives?  

 
 
 
 
 
Aflæser personen information via billeder (2D)?  

 
 
 
 
 
Genkender personen visuelle detaljer ud fra en helhed?  

 
 
 
 
 
Kan personen sammensætte en helhed ud fra visuelle detaljer?  

 
 
 
 
 
Reagerer personen lige godt på svage som på stærke farver?  
 
 
 
 
 
Bruges syn og hænderne samtidigt, når personen skal gribe en genstand?  
 
 
 
 
 
KROPSLIG-TAKTIL  
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at rette opmærksomheden mod genstande og/eller personer i omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til systematisk at udforske et objekt?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at identificere ligheder mellem og forskelle på objekter?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at få information om, hvordan to eller flere objekter er placeret i forhold til hinanden?  
 
 
 
 
 
Bruger personen den kropsligt-taktile sans til aktivt at udforske andre mennesker?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at opfatte andre menneskers kropslige udtryk, følelser og reaktioner?  
 
 
 
 
 
Retter personen sin kropsligt-taktile opmærksomhed mod andre menneskers berøring af vedkommendes krop?  
 
 
 
 
 
NOTER / VURDERING AF DET FUNKTIONELLE SAMSPIL MELLEM SANSERNE
 
 
 

Observationsskema: Informationstilegnelse 

Før observation – Grøn
Efter observation – Rød
Informationstilegnelse
Hørelse
Syn
Kroppslig-taktile sans
Observasjonsholdepunkt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Til stede
Delvis til stede
Ikke til stede
N/A

5.4.3 Orientering og fri bevægelse  

Orientering og fri bevægelse  
Til stede  
Delvist til stede  
Ikke til stede  
N/A  
Bemærkninger  
HØRELSE  
Genkender personen sine omgivelserne ved hjælp af hørelse?  
 
 
 
 
 
Kan personen bruge sin hørelse til at bevæge sig i forskellige retninger?  

 
 
 
 
 
Orienterer personen sig i forhold til lydkilder i de nære omgivelser?  

 
 
 
 
 
Orienterer personen sig efter lyde på afstand?  

 
 
 
 
 
Udforsker personen sine omgivelser ved hjælp af stemme og hørelse?  

 
 
 
 
 
Orienterer personen sig ved hjælp af ekkolokalisering?  

 
 
 
 
 
SYN  
Kan personen bruge sit syn til at orientere sig i omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Orienterer personen sig fra et punkt til et andet udelukkende ved hjælp af synsindtryk?  
 
 
 
 
 
Navigerer personen rundt om forhindringer ved hjælp af sit syn?  
 
 
 
 
 
Bruger personen synet til at blive opmærksom på niveauforskelle?  

 
 
 
 
 
Kan personen bevæge sig under forskellige lysforhold?  
 
 
 
 
 
Kan personen orientere sig uden ubehag fra forskellige lyskilder?  
 
 
 
 
 
Kan personen orientere sig i mørke ved hjælp af sit syn?  
 
 
 
 
 
KROPSLIG-TAKTIL  
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at lokalisere holdepunkter i omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at navigere i omgivelserne?  
 
 
 
 
 
Bruger personen aktivt den kropsligt-taktile sans til at genkende forskellige rum og/eller omgivelser?  
 
 
 
 
 
NOTER / VURDERING AF DET FUNKTIONELLE SAMSPIL MELLEM SANSERNE  
 

Observationsskema: Orientering og fri bevægelse  

Før observation – Grøn
Efter observation – Rød
ORIENTERING OG FRI BEVÆGELSE
Hørelse
Syn
Kroppslig-taktil
Observasjonsholdepunkt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Til stede
Delvis til stede
Ikke til stede
N/A
Check Kopieret til udklipsholder