Danmark

Andrea Langergaard Nicolaisen

Børn og koronapandemien i Danmark

I Danmark har vi ikke en særlig børneombudsmand. I stedet har vi Børnerådet, som arbejder for, at børn har det godt, og at deres rettigheder bliver respekteret. Rettigheder er ting, som alle børn har ret til. For eksempel har børn ret til at gå i skole og til at sige deres mening.

Børnerådet bestemmer selv, hvad det mener. Regeringen bestemmer altså ikke, hvad Børnerådet skal sige. Børnerådet holder øje med, om de regler og beslutninger, der bliver lavet i Danmark, tager hensyn til børns rettigheder. Danmark har sagt ja til FN’s Børnekonvention. Det er en aftale om de rettigheder, som alle børn har.

Børnerådet arbejder for børns rettigheder. Børnerådet giver også råd til regeringen og politikerne. En vigtig opgave er at sikre, at børn bliver hørt, når voksne tager beslutninger, som påvirker børns liv. Det kan for eksempel være beslutninger om skole, fritidsliv, familie, sundhed eller andre områder, der er vigtige for børn.

Danmark skal i 2026 fortælle FN om, hvordan det går med at sikre børns rettigheder. I 2027 skal Danmark til et møde med FN’s Børnekomité, hvor komitéen vil spørge ind til, hvordan Danmark lever op til Børnekonventionen. Til det møde deltager Børnerådet også.

Børn skal høres – også i en krise

I Danmark er der meget opmærksomhed på, at børn og unge skal have mulighed for at sige jeres mening. Men vi har ikke altid en fast måde at spørge jer om, hvad I mener.

Det blev tydeligt under coronakrisen.

Børn blev ikke hørt nok under corona
Danmark var et af de første lande i Europa, der lukkede store dele af samfundet ned på grund af coronavirus. Det betød store forandringer i børn og unges hverdag. Skoler lukkede. Fritidsaktiviteter blev aflyst. Børn kunne ikke være sammen med venner og familie på samme måde som før.

Det var svært for mange børn og unge.

Alligevel blev børn og unge ikke inddraget ret meget, da beslutningerne blev truffet. Politikerne ville især beskytte ældre og andre mennesker, som kunne blive meget syge af coronavirus. Politikerne spurgte ikke nok ind til, hvad børn oplevede, hvad de havde brug for, og hvad de mente. Før politikerne tager en stor beslutning, kan de undersøge, hvad den vil betyde for børn og deres rettigheder. Det kaldes en børnerettighedsvurdering.

Børn og familier fik hjælp

Under coronapandemien blev der sat forskellige ting i gang for at hjælpe børn og familier.

Sundhedsstyrelsen lavede information til skoler og forældre. Informationen skulle blandt andet hjælpe voksne med at tale med børn om corona. Der blev også givet ekstra penge til organisationer, der i forvejen arbejdede med børn og unge. Nogle af pengene skulle bruges til at hjælpe børn og unge, som havde det meget svært. På den måde kunne organisationerne stadigvæk tilbyde hjælp og rådgivning under krisen til de børn, der havde brug for det.

Børn fik information fra DR Ultra og deltog på regeringens pressemøder
På DR Ultra kunne børn stille spørgsmål til eksperter. De kunne også fortælle, hvad de var bekymrede for

Børnereportere fra DR Ultra deltog også i nogle af statsministerens pressemøder. Her kunne de stille spørgsmål om corona, som var vigtige for børn. Det gjorde, at flere hørte, hvad børnene var optagede af.

Hvad lærte vi af corona?

I Danmark ved vi ikke så meget om, hvordan børn oplevede hverdagen under coronapandemien.

Der er lavet få undersøgelser af børns og familiers oplevelser. I en kommune er det fx blevet undersøgt, hvordan små børn oplevede at vende tilbage til børnehaven efter coronapandemien. Der er også lavet en nordisk rapport om børn og unges inddragelse under coronapandemien.

Corona viste, at Danmark ikke havde en fast plan for, hvordan børn skulle høres i en krise. Da skolerne lukkede, handlede det især om at stoppe smitte. Der var mindre fokus på, hvad børn selv tænkte, og hvad beslutningerne betød for deres hverdag.

For nogle børn var nedlukningen ekstra svær.

Normalt møder børn mange voksne uden for familien. Det kan være lærere, pædagoger eller trænere. De voksne kan opdage, hvis et barn ikke har det godt eller har brug for hjælp. For nogle børn kunne hjemmet samtidig være et utrygt sted. Når skoler og fritidstilbud var lukkede, var de børn mere hjemme. De havde også færre muligheder for at søge hjælp hos en voksen, de kendte.

Meget undervisning og kontakt blev også flyttet over på computeren eller en telefon. Det hjalp nogle børn. Men det fungerede ikke godt for alle.

Hvad skal Danmark gøre næste gang?

Danmark bør have en plan for, hvordan børn bliver spurgt og hørt, hvis der kommer en ny krise.

Politikerne bør undersøge, hvad store beslutninger vil betyde for børn, før de tager beslutningerne.

Det vil også være en god idé at samle den viden, vi allerede har om, hvordan coronapandemien påvirkede børn og unge. Den viden kan bruges til at træffe bedre beslutninger i fremtidige kriser.

Efter corona lavede politikerne et panel med børn og unge. De skulle give regeringen idéer til, hvordan børn og unge kunne få det bedre efter nedlukningerne.

De nordiske lande kan lære af hinanden

Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland har meget til fælles, men landene håndterede coronapandemien forskelligt. Derfor kan landene også lære noget af hinanden.

De kan for eksempel dele viden og blive enige om, hvordan børn bedst bliver hørt under en krise. Det er vigtigt, at de voksne lytter til det, børn siger, og lader deres meninger få betydning. Landene kan også undersøge, hvad store beslutninger betyder for børn. De skal huske at undersøge, hvad beslutningerne betyder for børns rettigheder.

Når der er en krise, skal børn have information, som de kan forstå. Organisationer, der arbejder for børns rettigheder, kan hjælpe med at sikre det.

Landene kan desuden have et fast samarbejde, som hurtigt kan sættes i gang, hvis der kommer en ny krise. Her kan de dele viden, erfaringer og gode løsninger.

På den måde kan alle de nordiske lande bruge det, vi lærte under coronapandemien, til at være bedre forberedt næste gang – og til at sikre, at børn bliver hørt.