Go to content
Dan­sk

Nordisk de­f­i­n­i­tion af døvblind­hed

Døvblind­hed er en kom­bineret syns- og hørened­sæt­telse af en så­dan sværheds­grad, at det er svært for de ned­sat­te sanser at kom­pensere for hi­nan­den. Døvblind­hed er således en selvstændig funk­tion­sned­sæt­telse.

Vigtig­ste kon­sekvenser

Døvblind­hed be­grænser i vari­erende grad ak­tiviteter og hin­dr­er fuld delt­agelse i sam­fun­det. Funk­tion­sned­sæt­telsen påvirk­er kom­mu­nika­tion, adgang til in­for­ma­tion, ori­en­ter­ing og evnen til at bevæge sig frit og sikkert rundt.
For at hjælpe med at kom­pensere for den kom­binerede syns- og hørened­sæt­telse bliv­er især den tak­tile sans vigtig.
Der er stor risiko for, at både det fy­siske og psykiske hel­bred samt det so­ciale liv bliv­er påvir­ket.

Kom­men­tar

Om kom­bineret syns- og hørened­sæt­telse

Sværheds­graden af den kom­binerede syns- og hørened­sæt­telse afhænger af:
  • Tid­spunk­tet for op­ståen dvs. om det er med­født, er­hvervet eller alder­sre­lateret. Især i forhold til kom­mu­nika­tion­sud­vikling og sprogti­leg­nelse.
  • Graden og arten af syns- og hørened­sæt­telsen.
  • Hvorvidt døvblind­he­den er kom­bineret med an­dre funk­tion­sned­sæt­telser.
  • Om sansetabene er sta­bile eller pro­gres­sive.

Om den selvstændi­ge funk­tion­sned­sæt­telse

Det er vanske­ligt for de ned­sat­te sanser at kom­pensere for hi­nan­den. Det be­ty­der at:
  • Det er tid­skrævende og en­ergidræ­nende at forsøge at bruge den ene ned­sat­te sans til at kom­pensere for den an­den; der­for bliv­er sanseop­fat­telsen ofte frag­menteret.
  • En ned­sæt­telse af synet og hørelsen øger be­hovet for at gøre brug af an­dre sans­es­tim­uli (f.eks. tak­tile, kinæstetiske, pro­pri­o­cep­tive, hap­tiske samt lugt og smag).
  • Det be­grænser adgan­gen til in­for­ma­tion på af­s­tand.
  • Per­so­n­en bliv­er afhængig af at ti­leg­ne sig in­for­ma­tion fra de nære om­givelser.
  • For at danne mening bliv­er det nød­vendigt at trække på er­faringer og drage kon­klu­sion­er ud fra brud­stykker af in­for­ma­tion.

Om ak­tiviteter og delt­agelse

Døvblind­hed be­grænser ak­tiviteter og forhin­dr­er fuld delt­agelse i sam­fun­det.
Ifølge kon­ven­tio­nen om ret­tighed­er for per­son­er med hand­i­cap (UN­CR­PD) er delt­agelse en giv­en ret­tighed for alle men­nesker. For at gøre det muligt for den enkelte at ud­nytte sit po­ten­tiale og sine ressourcer, er sam­fun­det der­for nødt til at tilbyde særligt tilret­te­lagte ser­vicetil­bud.
  • Den enkelte og dennes om­givelser bør in­volveres på lige fod, men ans­varet for at sk­abe adgang til ak­tiviteter lig­ger hos sam­fun­det. Et tilgæn­geligt sam­fund bør som min­i­mum om­fat­te:
    • Tilgæn­gelige, kom­pe­tente kom­mu­nika­tion­spart­nere.
    • Tilgæn­gelig spe­cialis­eret døvblind­etolkn­ing – herun­der tolkn­ing af tale, miljøbeskriv­else og led­sagelse.
    • Tilgæn­gelig in­for­ma­tion for alle.
    • Men­neske­lig støtte til at lette hverda­gen.
    • Et tilpas­set fy­sisk miljø.
    • Tilgæn­gelig teknolo­gi og tek­nol­o­giske hjælpemi­dler.
  • En per­son med døvblind­hed kan være mere hand­i­cap­pet i én ak­tivitet og min­dre i en an­den. Vari­a­tion i funk­tion­sniveau og delt­agelse kan både være betinget af forhold i om­givelserne og in­di­vidu­elle, per­son­lige forhold.
  • Spe­cialis­eret kom­pe­tence re­lateret til døvblind­hed, herun­der en tværfaglig til­gang, er afgørende for at kunne yde den rette ser­vice.