Nogle børn har brug for mere hjælp
Nogle børn kan have særlige problemer i en krise, for eksempel børn i familier med få penge eller børn med handicap. De børn skal have ekstra støtte.
Voksne skal lytte til børn
Skoler, kommuner og regeringen skal lytte til børn.
Der skal være klare regler for, hvornår og hvordan børn skal høres. Reglerne skal sørge for, at voksne lytter til det, børn siger, og tager det alvorligt. Reglerne skal også bruges i kriser.
Nogle børn har brug for støtte til at sige, hvad de mener. De kan være meget små, have et handicap eller tale et andet sprog.
I Åland holdt en organisation et møde for unge med handicap. Her talte de om, hvad de havde oplevet under pandemien, og om andre emner. Der blev lavet en rapport om det.
Dem, der bestemmer, skal bagefter fortælle børnene om beslutningen, og hvordan de har brugt det, børnene sagde.
Landene skal samle viden om, hvordan de spørger og lytter til børn, og dele den viden med hinanden. Børn skal også kunne sige deres mening online.
I Finland blev børn spurgt online om, hvordan skolen havde været for dem under pandemien. Mere end 58.000 børn svarede. Svarene blev brugt af dem, der lavede en ny lov.
De institutioner, der arbejder for børns rettigheder i de nordiske lande, bruger forskellige måder til at høre børn. I Finland mødes Børneombuddet med grupper af børn, der kaldes ”Unge rådgivere”. Nogle gange spørger Børneombuddet mange børn i telefonen om, hvad de mener om ting, der vedrører dem. Det kaldes et ”børnebarometer”. Børn er også blevet inviteret til at tegne, male eller skrive om deres liv under pandemien.
I Sverige havde Sveriges Elevkårer hver uge møder med dem, der bestemte over undervisningen.
På Åland samlede dem, der bestemte, mennesker i grupper for at tale om vigtige ting under pandemien. To af møderne var for unge.
Alle lærere, socialrådgivere, læger, politibetjente og andre skal lære, hvordan man taler med børn og tager dem alvorligt.
I Danmark lavede dem, der bestemte på sundhedsområdet, materialer til skoler og forældre, som skulle hjælpe dem med at tale med børn om Covid-19.
I Norge har Børneombuddet lavet et onlinekursus, der lærer voksne, hvordan de taler med børn.
Unge har vigtige idéer og erfaringer, som voksne kan bruge. Når unge får lov til at være med, kan de opleve, at voksne lytter til dem, og at det, de gør og siger, kan ændre noget. I en krise kan unge for eksempel hjælpe andre unge, besøge ældre eller løse andre opgaver.
Børn har brug for information
Børn skal have information for at kunne finde ud af, hvad de mener, og forstå, hvad der foregår. Information til børn skal være klar og enkel, så børn kan forstå den.
I en krise skal landene give information direkte til børn og til deres familier. Informationen skal findes de steder, hvor børn ser og hører information, for eksempel på nettet, i apps eller på tv, og den skal findes på forskellige sprog.
I Sverige findes hjemmesiden Lilla Krisinfo, som fortæller børn om kriser og andre ting på en måde, de kan forstå.
I Danmark er DR Ultra et medie til børn og unge. Under pandemien lavede DR Ultra programmer, hvor børn kunne stille spørgsmål til eksperter om Covid-19.
Skole og sundhed
Skoler skal så vidt muligt holdes åbne. Landene skal have mulighed for undervisning hjemme over nettet til børn, der ikke kan komme i skole.
Børn skal kunne få fat i sundhedsplejersken, også i en krise. Hvis børnene ikke er i skole, skal skolen fortælle dem, hvordan de kan få fat i sundhedsplejersken. Det samme gælder psykologer og andre voksne, som kan hjælpe.
Når børn skal testes eller vaccineres, skal voksne tænke over, hvad der fungerer bedst for børn.
I Grønland fandtes hjælpelinjen Tusaannga. Under corona kunne børn også ringe dertil med spørgsmål om corona.
I Island blev børn testet for Covid-19 et andet sted end de voksne. De blev ikke vaccineret på skolen, fordi skolen skulle være et trygt sted.
Det, børn laver i deres fritid
Børns fritidsaktiviteter skal så vidt muligt holdes åbne i en krise. Hvis et land vil lukke eller begrænse aktiviteter for børn, skal det først tale med organisationer, der arbejder med børn. Hvis aktiviteterne alligevel bliver lukket eller begrænset, skal landene forklare børn, hvordan de stadig kan lave sjove ting sammen med deres venner.
Børn skal kunne klage
Børn skal kunne klage, hvis de mener, at deres rettigheder ikke bliver respekteret. Børn skal vide, at de har den mulighed, og forstå, hvordan de gør.