Call for papers: NAD-temanummer om cannabis-objekters metamorfos

Narkotika

Publicerad 26 maj 2020

I et særnummer af Nordic Studies on Alcohol and Drugs inviterer vi bidragsyderne til at undersøge, hvordan cannabis’ objektstatus i disse år er til debat, samt hvordan forskellige cannabisobjekter og deres effekter skabes og omskabes gennem kontekstuelle praksisser, sociale relationer og ikke mindst politikker.

Traditionelt er cannabis ofte blevet opfattet som en relativ stabil substans, næsten som et objekt med givne og universelle egenskaber. Dette er imidlertid begyndt at ændre sig. De senere år har f.eks. set en fremkomst af mange nye produkter, såsom cannabis med et høj og lavt indhold af THC, hybride varianter, syntetisk cannabis.

Herudover fås cannabis i dag mange former lige fra røg, olie, tabeletter, vingummibamser, sæbe og ekstrakter, og nye politikker har globalt set betydet, at cannabis i dag på en og samme tid er et illegal narkotika, et rekreativt nydelsesmiddel og medicin. Alt dette har bidraget til en ontologisk destabilisering af det objekt vi kalder ‘cannabis’.

Gæsteredaktører:

Thomas Friis Søgaard, Lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. (tfs.crf@psy.au.dk).

Tuulia Lerkkanen, forsker, Centre for Research on Addiction, Control and Governance (CEACG), University of Helsinki (tuulia.lerkkanen@helsinki.fi).

 

FacebookXLinkedInEmailPrint