I regi af Nordisk Demensnetværk findes tre tematiske netværk, som deler og udvikler viden. De tematiske netværk samler forskere, ledende praktikere og andre eksperter inden for deres respektive videnområder.
I mandatperioden 2024-2026 findes tre tematiske netværk:
- Demens og etniske minoriteter
- Demens og oprindelige folk
- Intellektuel funktionsnedsættelse
Temanetværkenes formål er at fremme udviklingen af viden inden for særlige temaer og dermed bidrage til god og ligeværdig demensbehandling i de nordiske lande. Temanetværkene bidrager desuden til hovednetværkets strategiske arbejde.
Demens og etniske minoriteter
Demens og etniske minoriteter i Norden er et område, hvor der er behov for mere forskning. Mennesker med ikke-nordisk baggrund har formentlig lige så stor risiko for at udvikle demens som dem, der er født i Norden, men færre søger pleje. International forskning viser, at etnisk og kulturel baggrund spiller en stor rolle for, hvilken pleje man søger.
Demens og oprindelige folk
Forskning fra lande som Canada, USA og Australien viser, at oprindelige folk rundt om i verden er langt mere sårbare over for demens end resten af befolkningen i de majoritetssamfund, de lever i. Den samlede viden om, hvordan samer og inuitter med demens har det, er meget begrænset og skal øges for at udvikle sundheds- og omsorgstilbud, hvor sproglig og kulturel baggrund bliver tilgodeset.
Demens og personer med intellektuel funktionsnedsættelse
Mennesker med udviklingshæmning i de nordiske lande lever længere. For nogle mennesker med udviklingshæmning kan de første symptomer på demens forekomme så tidligt som i 40-50-årsalderen, men de kan være vanskelige at opdage. Symptomer, der ofte forekommer senere i sygdomsforløbet hos andre, kan forekomme tidligt hos mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse. Mennesker med Downs syndrom er i høj risiko for at udvikle demens.