Hvad betyder digitale medier for unge og deres mulighed for at deltage i den demokratiske samtale - og hvordan skaber vi digitale rum, der både er trygge og demokratiske? Hvad er det, der begrænser unge, holder dem tilbage og gør, at de ofte føler sig udenfor, når det gælder vigtige beslutningsprocesser i vores samfund?
Samtidig peger meget på, at digitale fællesskaber også kan være med til at opbygge demokratiske principper hos unge. Måske skal demokratiet netop udfordres og udvikles gennem de måder, unge allerede deltager på. Kom og hør den nyeste forskning, som gennemgår politikken vedrørende børn, unge og digitale medier i de nordiske lande, og hvad børn og unge selv fortæller om deres erfaringer. Efterfølgende inviterer vi til en åben samtale om hvad et digitalt demokrati er, og kan blive. Hvordan kan Norden finde en fælles vej til en sund digital fremtid for børn og unge og samtidig sikre, at deres stemmer bliver hørt?
Lokation: C34 – Norden, Folkemødet, Bornholm
Ingen tilmelding
Læs mere: Trygge rum eller tavse stemmer? Unge og digitalt demokrati | Folkemødet