Baba – fordi far er vigtig!

Teori och kunskap

Denne indsats har som mål at bidrage til, at fædre i højere grad involverer sig i deres børns liv samt i kommunikationen mellem daginstitution/skole og hjemmet. Der har traditionelt været størst fokus på at have en god dialog med mødrene, og der har været behov for at komme i kontakt med mødrene for at styrke deres uddannelse og faglige kompetence og lette overgangen til arbejdslivet. Men baba arbejder den modsatte vej med fædrene, dvs. med at vende fædrenes fokus fra arbejdet til hjemmet.

Den metode, der anvendes i fædregrupperne til at styrke fædrenes omsorgskompetence, er baseret på Circle of Security. Den har til formål at styrke forældres evne til at læse og forstå barnets behov, støtte barnet i dets håndtering af følelser, opbygge barnets selvfølelse og anerkende fædrenes behov for at tage sig af deres egne børn.

Når fædre deltager aktivt i deres børns liv, har det en positiv indvirkning på flere områder. Børn, der har en tæt kontakt til deres fædre fra en tidlig alder, klarer sig generelt bedre både sprogligt og socialt. I udsatte områder er der imidlertid mange børn, der vokser op uden en far eller med en far, som ikke involverer sig i barnets hverdag. Mange af familierne i disse boligområder kommer fra kulturer, hvor det traditionelt er moren, der har omsorgsansvaret, mens far har rollen som forsørger og autoritet.

Flere tidligere projekter, der har haft til formål at involvere fædre mere i børnenes liv, har ikke formået at skabe forandringer. Derfor indledte baba projektet med en kortlægning af fædrenes ønsker og behov. Over en periode på fire måneder gennemførte de i alt 1264 samtaler med fædre fra 40 forskellige netværk i Danmark. De interviewede også aktører i ministerier og kommuner samt skoler og daginstitutioner. Derefter sparrede de med forskere og frivilligorganisationer på dette område for at sikre et børnefagligt videngrundlag.

Problemkomplekset, der blev afdækket i kortlægningen, handlede blandt andet om, at størstedelen af fædrene ikke har tillid til systemet, det vil sige centrale samfundsinstitutioner og aktører i lokalsamfundet. Mange af mændene havde haft negative erfaringer med at blive mødt med mistillid fra myndigheder. Fædrenes skepsis er knyttet til alt fra forventinger om diskriminering til frygt for, at systemet kan fratage dem forældremyndigheden. De negative oplevelser og mistroen kombineret med en lav tillid til egen omsorgskompetence er en stor del af forklaringen på, hvorfor mange fædre er betænkelige ved at samarbejde med skole og daginstitution. Fædrene oplevede, at de for sent blev involveret i barnets liv, ofte først når systemet eller mødrene fejlede i deres dialog med den unge. På det tidspunkt vil den unge sjældent acceptere, at en distanceret far ønsker at involvere sig og have indflydelse på deres liv.

Fædrene udtrykte, at de havde begrænset viden om, og tillid til deres egen indsigt i, barnets behov. Den udfordring, som baba arbejder med, er at vende fokus væk fra forkerte omsorgsstrategier til, at fædrene selv skal finde ud af, hvad de kan og allerede er gode til. I babas undersøgelser afdækkede man et fravær af kultur og plads til at tale om faderrollen, hvilket indebærer, at fædrene har meget få muligheder for at lære af hinanden og reflektere over deres rolle og på den måde udvikle faderrolle på egen hånd.

Målgrupp

Målgruppen er minoritetsfædre. De inviteres til at deltage i fædregrupper og kan vælge at deltage i et frivilligt fædrenetværk.

Indsatsen er også et projekt til udvikling af lokalsamfundet. Målet er at udvikle lokale baba-teams, og at de skal blive en selvkørende enhed i samarbejde med lokale samarbejdspartnere og aktører. Organisationen gør sig først bekendt med den eller de aktuelle lokale partnere og samfundsaktører i et givet område, der skal deltage i baba-indsatsen. Derefter mødes de med fædre, som ønsker at blive baba-frivillige.

Forandring på fire niveauer
Med baba skaber man forandring på fire niveauer: hos den enkelte far, i familien, i babas netværk af frivillige og på systemniveau. Oplæringsprocessen bidrager til, at fædrene bliver aktivt involveret i deres børns liv, at de gør en aktiv indsats for at skabe positive ændringer i familierne, samt at tilliden til og samarbejdet med andre fædre og lokale aktører styrkes.

Rollerne i en baba-indsats omfatter 1. samarbejdspartneren, den lokale aktør, som baba samarbejder med for at nå ud til fædrene, 2. koordinatoren, som er en lokal ressourceperson, der fungerer som projektleder, 3. gæsten, fagpersoner, som i forskellige dele af oplæringsmodulet bidrager til dialog med systemet (f.eks. sundhedsplejerske, børnehaveleder osv.) 4. baba-frivillige, som er de frivillige fædre, der bidrager til forandring.

Beskrivning av insatsen

Som et led i indsatsen rekrutterer og uddanner baba ansatte i institutioner, kommuner og boligområder til at rekruttere frivillige fædre, og baba-frivillige bliver en del af et lokalt baba-team, som derefter gennemgår en komplet oplæringsproces.

De fire faser i baba-indsatsen
Opstart: Kontakten etableres, samarbejdet konkretiseres, og rekrutteringsplanen iværksættes.

1. Rekruttering: Et velfungerende team af frivillige sammensættes (cirka 10 fædre), gæster (fagpersoner) inviteres, og det første møde i den rådgivende bestyrelse afholdes.
2. Oplæringsproces for frivillige: Fædrene etablerer en vision for deres rolle, får værktøjer til at skabe forandring hos dem selv og andre fædre og går i dialog med fagpersoner (gæster) fra institutioner og kommuner.
3. Forankring: Fædrene etablerer deres samarbejde, baba-teamet, i samarbejde med den lokale partner (årlig cyklus for aktiviteter, roller osv.).

Oplæringsforløbet
Trin 1: De frivillige deltagere i baba siger ja til at skabe forandring, først og fremmest ved også at sige ja til at ville forandre sig selv. baba arbejder målrettet med den enkelte frivilliges egen identitet og rolle som far. Det er en integreret del af opstartsweekenden, at de frivillige reflekterer over deres rolle og visualiserer, hvordan de selv ønsker at være som far. De frivillige får værktøjer til at samarbejde og lytte, som de skal anvende for at skabe nye muligheder for deltagelse i deres børns liv.

Trin 2: Fædrene kan tage hjem og skabe forandring i deres egen familie. Det er op til den enkelte far at arbejde med sin ægtefælle (partner/eks) og barnet/børnene for at opnå en forandring. Alle fædregrupper mødes med sundhedsfagligt personale og lokale daginstitutionsledere. Disse møder giver fædregrupperne en retning. Mænd, der er vant til en patriarkalsk tankegang, taler sjældent om omsorg for børn. De overlader traditionelt også oftere omsorg og opdragelse af børnene til institutioner og myndigheder.

Trin 3: De fædre, der ønsker at fungere som frivillige, skal bidrage til at skabe forandring i deres fædrenetværk med udgangspunkt i ligeværd, deltagelse og samarbejde (peer2peer). De frivillige skal klædes på til at inspirere til forandring hos andre fædre, så endnu flere kan få mulighed for at indtage en aktiv rolle i deres børns liv. De frivillige gennemgår et oplæringsforløb, som er tilpasset deres barns alder, og inddeles i forskellige trin.

Trin 4-5: De frivillige bidrager til at skabe forandring på systemniveau. I deres møde, og i ligeværdig dialog, med lokale aktører samarbejder de om at finde løsninger på forskellige dilemmaer, som vanskeliggør samarbejdet mellem fædre og lokalsamfundets aktører. På denne måde sættes fædrenes ressourcer i spil i lokalsamfundet og bidrager til udviklingen af nye løsninger på lokale udfordringer.

Når baba-kurset er gennemført, kan man holde møder med de frivillige. Møderne er et tilbud til institutioner, skoler, organisationer og virksomheder, der har brug for input til, hvordan de kan udnytte fædres ressourcer endnu bedre i deres arbejde, eller som har et specifikt fædrerelateret dilemma, som de har brug for en sparringspartner til. Det er også muligt at invitere fædrene til at blive partnere i projekter, udvikle idéer med dem eller invitere dem til arrangementer, konferencer etc.

Kompetenser

I baba indgår der nogle centrale aktører, som skal deltage. Samarbejdspartneren er den lokale aktør, som baba samarbejder med om at gennemføre et forløb med lokale fædre. Det er ofte en kommune.

Koordinator og facilitator er en lokal ressourceperson, og det er ofte samarbejdspartneren, der finder denne person. Koordinatoren tilrettelægger oplæringen på baggrund af materialet for hvert modul og den dialogmodel, som baba har udviklet.

En nøglekompetence er relationsopbygning, som er helt afgørende i forhold til at kunne rekruttere fædre til indsatsen, og så skal man kunne holde mange bolde i luften samtidig.

Gæsten (fagpersonen) deltager i den del af oplæringen, der skal bidrage til forandring på samfundsniveau. Fagpersonerne deltager i dialogmøderne med fædrene uden et færdigt oplæg og bidrager med deres faglige viden. De mest frugtbare dialogmøder er dem, hvor fagpersonerne omsætter deres viden i mødet med fædrenes interesser og behov. Fagpersonen tager fædrenes input med sig og tilpasser sine handlingsmønstre for at fremme dialogen med fædrene og deres familier.

Utförarens bedömningar

Det er baba-fædrenes egne visioner, der fungerer som drivkraft til at skabe forandring. En forandring er ikke mulig, før de frivillige selv er klædt på til at skabe positive forandringer hos sig selv, i familien, hos andre fædre og i lokalsamfundet.

For at opnå dette arbejder baba visionært og giver de frivillige værktøjer til at skabe forandring hos sig selv og andre. Fædrene bruger værktøjerne til at indfri deres visioner og benytter derefter de samme metoder til at skabe forandring hos andre fædre i deres nærmiljø og netværk.

Dokumentation

På babas websider finder man detaljeret information om indsatsen fra opstart til forankring og om oplæringsforløbet, information til fædre og frivillige med mere.

Spridning och implementering

Babas arbejde har inspireret andre nordiske lande til at starte fædregrupper op. Hvis man er interesseret i at igangsætte et lignende projekt, kan man kontakte baba-organisationen for at få råd og vejledning.

Forskning/utvärdering

Center for Boligsocial Udvikling har fulgt arbejdet med baba over tid, og der er blevet udarbejdet en evalueringsrapport: En evaluering af et læringsforløb for etniske minoritetsfædre

Uppföljning av insatsen

Evidens for at vores indsats virker er vigtigt for os i sekretariatet, for de frivillige, for samarbejdspartnere, donorer og fonde og eksterne aktører. Derfor har det betydet meget for os, at få belyst hvilken forandring, baba skaber. Vores målsætning er at stå i spidsen for en indsats, der gør en reel, vedvarende forskel i fædres liv, til gavn for børnene og som påvirker samarbejdet mellem fædre og lokalsamfundet positivt. Læs mere

Läs mer

Link til hjemmeside