Nordisk forskningsnetværk med brugerperspektiv
Velfærdsteknologi
Sundheds- og velfærdsteknologi i et brugerperspektiv er et relativt nyt forskningsområde i Norden. I samarbejde med Nordens Velfærdscenter har der i et par år været etableret et nordisk forskernetværk.
Netværksgruppen med navnet Nordic Research Network: Health and Welfare Technology (HWT), har som mål at øge viden omkring forskning, højere uddannelse og praktisk erfaring på området sundheds- og velfærdsteknologi.
Netværket er vokset de seneste år, og i dag er cirka 80 forskere fra alle nordiske lande repræsenteret. Globalt set står både sundhedssektoren og sociale omsorgssektorer over for store forandringer. Digitalisering og teknologi spiller i stigende grad en større rolle, når det handler om forskellige typer af velfærdsydelser. Her vil det samtidig være vigtigt at udvikle patient- og klientfokuserede processer, der gør det muligt for mennesker at kunne leve et selvstændigt liv i længere tid. Sundheds- og velfærdsteknologi kan også få betydning på handicapområdet og inden for pædagogik.
Forståelse af forandringsprocesser
For at kunne imødekomme og håndtere disse udfordringer kræves der en dybere forståelse af, hvilke forandringsprocesser, der er i spil på området sundheds- og velfærdsteknologi.
– Vi skal også have en forståelse af, hvordan disse processer implementeres bedst muligt og hvad der vil kræves af det personale, der skal arbejde med teknologien i fremtiden, siger Bengt Andersson, projektleder hos Nordens Velfærdscenter og koordinator af netværket.
Sundheds- og velfærdsteknologi med fokus på brugerperspektivet er et relativt nyt forskningsområde i Norden. Netværket får rollen at koordinere denne type af forskning og bidrage til at styrke og udvide viden uden for forskningsområdet.
– Fælles erfaringer vil styrke Norden som region. Det gælder naturligvis for enkeltpersoner. Men der vil også være vigtige erfaringer, der skal deles på såvel organisatorisk som politisk niveau forud for de fremtidige udfordringer som kan tiltrække arbejdskraft, siger Bengt Andersson.