Familien er afgørende for at motivere ældre mennesker til at søge behandling for alkoholproblemer

Familien kan være en afgørande faktor til at søge behandling for alkoholproblemer for mennesker over 60, viser en undersøgelse lavet ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning i Odense, Danmark.

Från popNADAntallet af ældre mennesker er stigende i Danmark og antallet af ældre mennesker med alkoholproblemer forventes ligeledes at stige. Mange der lider af alkoholproblemer søger aldrig hjælp, og tidligere studier har fundet at mennesker over 60 år kun søger behandling for alkoholproblemer, når deres alkoholproblem har forårsaget helbreds- eller sociale problemer.

En gruppe der er særlig interessant blandt mennesker med alkoholproblemer, er de der først oplever alkoholproblemer efter de er fyldt 60 år. Denne gruppe er ikke blevet undersøgt særligt grundigt, selvom de er en oplagt gruppe med hensyn til særligt tilpassede behandlingstilbud og præventive indsatser.

Familiens rolle

I nærværende studie ønskede vi at belyse hvorledes familien og helbredsproblemer kan være med til at motivere mennesker over 60 til at søge behandling for alkoholproblemer, men også undersøge hvordan det at være i behandling kan være forbundet med ambivalens for den ældre. Vi fandt at familien, igennem velment pres, kan være en afgørende faktor når den ældre skal tage beslutning om at gå i behandling.

Oftest bliver det opfattet af den ældre som en støttende familie selvom de rapporterer at de kan være både overraskede og at det kan være en barsk indsigt de får, når familien konfronterer dem. Derudover fandt vi også, at den ældre sjældent kan sige fra overfor at søge hjælp, når familien har konfronteret vedkommende.

Vi fandt også at pludseligt opståede helbredsproblemer kan få ældre mennesker til at søge behandling. Det er altså ikke nødvendigvis en vedvarende bekymring for helbredet, der leder den ældre til at søge behandling for alkohol problemer. Det lader mere til at være specifikke hændelser – for eksempel blodpropper, der leder den ældre til at søge behandling.

Ambivalens om behandlingsdeltagelse

Slutteligt kunne vi konstatere at når ældre mennesker med sent opståede alkoholproblemer faktisk er i behandling, gennemløber de ofte en række skift i deres evaluering af behandlingen. Det lader til at ældre mennesker i behandling svinger mellem at være glade for den hjælp de har fået, men samtidig har de et ønske om at ville klare problemerne selv.

Ofte lader det til, at de oplever at behandlingen ligefrem kan virke overflødig. Om dette er en reaktion på det pres de har følt fra familien for at gå i behandling er uvist. I hvert fald tyder det på, at deltagerne i undersøgelsen opnår en grad af mestring (agens) ved skiftevis at tillægge behandlingen værdi og det modsatte.

Fundene fra denne undersøgelse er sammenlignelige med resultaterne fra andre undersøgelser omkring familiens rolle i forbindelse med at indtræde i behandling. Samlet set lader det til at ældre mennesker over 60 år, der har oplevet sent opståede alkoholproblemer, ofte finder at det er udefrakommende faktorer der leder dem til at søge behandling. Især spiller familien en vigtig rolle.


Jakob Emiliussen, MSc PhD-studerende, Kjeld Andersen, MSc, MD, PhD, Anette Søgaard Nielsen, MA, PhD.

Publicerad 3.4.2017.

Senast uppdaterad

2017-09-18

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet