Cannabisbrug i en social kontekst

Hvorfor ændres et cannabisbrug fra at være rekreativt til at blive problematisk for nogle personer men ikke for andre? Et nyt dansk studie viser, at cannabisbrugere ikke beskriver deres forbrug, som enten rekreativt og problematisk brug, men som både-og. Sammenhænge kan ses mellem, hvori deres cannabisbrug blev initieret i deres ungdom og den måde deres cannabisbrug har udviklet sig, efter de er blevet voksne.

Studiet ser på hvorledes brugerne beskrive deres sociale motiver for at ryge cannabis, set i forhold til om de har oplevet deres cannabisbrug har udviklet sig til et misbrug eller ej. På baggrund af dybdegående interview med daglige brugere af cannabis, hvoraf 16 var i behandling for deres cannabisbrug og 16 ikke havde erfaring med cannabisbehandling, fremanalyseres forskelle og ligheder i fortællingerne om et socialt liv med cannabis.  

Studiet viser, at cannabisbrugere ikke beskriver deres forbrug, som enten rekreativt og problematisk brug, men som både-og. Derudover beskriver de heller ikke deres forbrug som eksponentielt voksende, men derimod som varierende over tid. 

Alle beskriver at de har haft flere perioder hvor de betragtede deres cannabisbrug som problematisk, ligesom de i andre perioder har betragtet det som rekreativt. På interviewtidspunktet kan der ses forskelle i fortællingerne om deres cannabisbrug, i forhold til ønsket om at deltage i cannabisbehandling.

 

De, som begynder at ryge på daglig basis for at forhindre ensomhed, udvikler et helt andet og mere problematisk forbrugsmønster end de, der har brugt cannabis sammen med venner i deres nærmiljø

 

De cannabisbrugere der har valgt at søge behandling fortæller alle, at de problemer de har oplevet i forbindelse med deres cannabis forbrug, har været problemer med ensomhed og problemer socialt samvær. De oplevede at deres cannabisbrug blev for problematisk eller endog skadeligt, hvilket gjorde, at de valgte at gå i behandling.  Det at føle sig anderledes og oplevet tab af kontrol, har været udløsende faktorer for at vælge at søge behandling.

De som ikke har været i behandling, beskriver enten cannabisbruget som en integreret del af deres sociale liv, hvor de primært har social omgang med andre der også bruger cannabis dagligt og åbenlyst. Eller de beskriver det at bruge cannabis som noget privat, noget de bruger til afslapning i hverdagen.

Brug i fællesskab

Studiet viser at der kan iagttages en forskel mellem dem, der begyndte at bruge cannabis i fællesskab med deres venner, og dem, der startede cannabisbruget for at blive en del af en kammeratskabsgruppe, hvor der blev røget. De, som begynder at ryge på daglig basis for at forhindre ensomhed, udvikler et helt andet og mere problematisk forbrugsmønster end de, der har brugt cannabis sammen med venner i deres nærmiljø. Dermed ses der sammenhænge mellem, hvori deres cannabisbrug blev initieret i deres ungdom og den måde deres cannabisbrug har udviklet sig, efter de er blevet voksne.

Artiklen konkluderer, at spørgsmålet om hvorfor eller hvordan cannabisbruget skifter fra at være rekreativt til at blive problematisk for nogle personer og ikke for andre, ikke kan forklares alene ved stoffet selv. Derimod kan der findes forklaringsmønstre i forhold til hvorfor, hvordan og hvornår cannabis anvendes. Samtidig ser det ikke ud til at være afgørende, hvorvidt cannabis ryges alene eller sammen med andre, når man er blevet voksen, men derimod er det vigtigt, hvorfor cannabissen ryges alene eller socialt.

Mette Kronbæk, Center for Rusmiddelforskning vid Aarhus universitet

Publicerad 12.8.2014

Senast uppdaterad

2017-11-16

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet